Når nu lodtrækningens skæbne var så ond, at Chelsea møder Manchester United i kvartfinalen i Champions League, er timingen trods alt god, mener Chelseas manager, Carlo Ancelotti.
- Det er et godt tidspunkt for os at spille denne kamp.
- Det bliver svært, det er indlysende, men vi vil videre til semifinalerne, siger Carlo Ancelotti.
Italieneren hentyder formentlig til, at der hersker tvivl om Alex Fergusons forsvarsklipper, Rio Ferdinand og Nemanja Vidic, som begge har kæmpet med skader.
Opgøret mellem Chelsea og Manchester United er en gentagelse af Champions League-finalen i Moskva i 2008, hvor Manchester United vandt.
Dengang stod Avram Grant i spidsen for Londonklubben, og derfor føler Ancelotti ikke, at han har noget at revanchere.
- Jeg vil ikke tænke på fortiden. Fortid er fortid, og hver kamp har en ny historie. Vi skal forberede os godt på denne kamp. Vi kender dem, og de kender os, så der er ingen overraskelser.
- Jeg er ikke glad. Jeg er ikke skuffet. Jeg er realistisk. Vi skal spille mod Manchester United, og vi er spændte - meget spændte - på at spille mod dem, siger Carlo Ancelotti.
Den første kamp spilles 5. eller 6. april, mens returopgøret spilles 12. eller 13. april.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned