Anders Eggert: Skjern kan stadig nå i Final 4
Anders Eggert og Skjern er i gang med klubbens bedste europæiske sæson nogensinde. Men søndag tabte Skjern med seks mål ude til Nantes. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Skjerns fløjspiller Anders Eggert ser fortsat gode muligheder for at nå i Champions League-semifinalen.
Nantes var foran 28-18 mod Skjern med 12 minutter tilbage af søndagens kvartfinale i håndboldens Champions League.
Det endte dog med et nederlag på 27-33 for Skjern, og den danske slutspurt gør en kæmpe forskel før returopgøret om en uge.
- Ti mål havde nærmest været umuligt. Seks mål har vi chancen for at hente, men vi skal været meget dygtige.
- Nantes var favorit til at vinde inden den første kamp, og det er holdet stadig. Men nu har vi chancen, siger Skjern-fløjen Anders Eggert.
Søndag skal en udsolgt hjemmebane i Skjern sørge for overraskelsen.
- Vi glæder os helt vildt. Det bliver fantastisk med en fyldt arena. Og stadig med mulighed for at nå i Final 4.
- I forvejen er det fantastisk, at vi står i en kvartfinale. Men vi vil kæmpe, alt hvad vi kan, for at komme i Final 4, siger han.
Eggert har prøvet at vinde Champions League med Flensburg-Handewitt, og han mener, at en Skjern-billet til Final 4 næsten vil være lige så stort.
- Det svarer vel til at vinde Champions League med Flensburg. Det ville være fantastisk for dansk håndbold og for Skjern, lyder det fra Eggert.
I starten af kampen mod Nantes var Skjern foran med 3-1 og fulgte med til 5-5.
- Vi syntes egentlig, at vi spillede rigtigt godt fra start af. Vi var bare lidt uheldige og ikke gode nok på vores afslutninger.
- Derfor stod vi med en mærkelig fornemmelse, da vi var bagud med 5-9 og havde fuldstændig styr på dem, forklarer Eggert.
Derefter gik det dog galt for Skjern.
- Så havde de en periode, hvor de spillede godt, og vi blev lidt usikre, smed nogle bolde væk og kom på minus ti.
- Vi kæmpede os tilbage og fik med et nederlag på seks mål et nogenlunde udgangspunkt til returkampen, siger Eggert.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie