David De Gea er førstevalget til målet i Manchester United, og spanieren takker konkurrenten Anders Lindegaard for at holde ham skarp hver dag.
- Han er virkelig en god målmand med mange kvaliteter og et stort potentiale. I mine øjne er han rigtig god. Så kort kan det siges.
- At træne med ham hver eneste dag betyder meget i forhold til at holde mit niveau, og jeg lærer af ham hver eneste dag, siger David De Gea til Tipsbladet.
Spanieren, som skiftede til Manchester United i sommer fra Atlético Madrid, er i det hele taget glad for sine målmandskolleger i klubben.
- Vi er fem unge målmænd i alt, og vi bliver alle sammen bedre og bedre. Vi lærer meget af hinanden. Det er en god gruppe, hvilket giver et behageligt arbejdsmiljø, siger David De Gea.
Foruden ham selv og Lindegaard har United også Tomasz Kuszczak, Ben Amos og Sam Johnstone som målmænd.
- Som jeg sagde, så er det ikke kun Anders, men også de andre. Vi kæmper alle sammen om at være førstevalg.
- Jeg vil mene, at det er en yderst vanskelig opgave at vogte målet for en klub som Manchester United, og man er nødt til at levere gode præstationer hver gang, hvis man vil bevare sin plads i startopstillingen.
- Konkurrencen er virkelig hård, og niveauet i klubben er i top. Selvfølgelig er Anders også en fremragende målmand. Ingen kommer til United uden at være en storartet spiller, siger David De Gea.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie