Andre Agassi skal hjælpe Djokovic ved French Open
Andre Agassi, der her ses med sin hustru, Steffi Graf, skal hjælpe Novak Djokovic ved French Open. Foto: /ritzau/AP/John Locher
/ritzau/AP/John Locher
Den tidligere verdensetter fra USA skal assistere verdens nummer to ved den franske grand slam-turnering.
Amerikaneren Andre Agassi skal hjælpe Novak Djokovic med at genvinde French Open i tennis.
Det meddelte den serbiske tennisspiller, efter at han søndag havde tabt finalen i Rom til tyskeren Alexander Zverev.
Novak Djokovic ved endnu ikke, om trænersamarbejdet med Andre Agassi bliver et længere et af slagsen.
- Jeg har talt med Andre de seneste par uger på telefonen, og vi blev enige om at arbejde sammen i Paris. Så han kommer til at være der, vi må se, hvad fremtiden bringer.
- Vi ser begge frem til at samarbejde, og så må vi se, hvor det fører os hen, siger Novak Djokovic ifølge AFP.
Verdenstoeren fra Serbien sagde i december sidste år farvel til tyske Boris Becker som træner.
For nylig meddelte Djokovic, at han havde opsagt samarbejdet med sit øvrige trænerteam.
47-årige Andre Agassi vandt otte grand slam-titler i sin på mange måder kulørte karriere.
Novak Djokovic har foreløbig vundet 12 grand slam-titler.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie