Andreas Bube efter EM-sølv: Løbet formede sig som håbet
Den danske 800 meter-løber mener, at han efter EM-sølvet i Beograd er tilbage på sit niveau fra 2012.
Andreas Bube sikrede søndag dansk atletik en medalje ved inde-EM, da han på mesterskabernes sidste dag sikrede sølv på 800 meter.
Den 29-årige løber lagde sig først bagest i feltet, inden han senere rykkede helt i front i det taktisk prægede løb.
- Løbet former sig lige, som jeg kunne ønske mig det, siger Andreas Bube i en pressemeddelelse.
- Jeg laver ikke de samme små fejl som i semifinalen, men træffer en resolut beslutning og går frem, så de andre ikke kan komme mig i forkøbet, når spurten bliver sat ind, siger danskeren.
Kun Adam Kszczot var hurtigere end Andreas Bube, og polakken sikrede sin tredje EM-titel indendørs på 800 meter.
Andreas Bube fik sit gennembrud, da han for fem år siden vandt sølv ved EM udendørs.
Danskeren håber, at hans anden EM-sølvmedalje vil give ham et løft.
- Nu er jeg endelig tilbage på mit 2012-niveau, og jeg ser frem til at forbedre mine udendørstider.
- Denne sølvmedalje vil sikkert også gøre det lettere for mig at få start ved de største stævner, siger Andreas Bube.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned