Andreas Christensen misser formentlig også Østrig-kamp
Andreas Christensen skrev adskillige autografer, da landsholdet i sidste uge trænede på Frederiksberg. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Andreas Christensen er blevet far, og han træner ikke med landsholdet i Østrig. Hjulmand holder døren på klem.
Det danske fodboldlandshold må formentlig også undvære Andreas Christensen i mandagens Nations League-kamp på udebane mod Østrig.
Det siger landstræner Kasper Hjulmand søndag aften på et pressemøde i Wien.
Den stærke forsvarsspiller missede fredagens kamp mod Frankrig grundet familieforøgelse, og han er fortsat ikke vendt tilbage til landsholdslejren efter de lykkelige omstændigheder. Hjulmand holder dog en lille dør på klem.
- "AC" er blevet far, og det har vi ønsket ham tillykke med. Han når ikke at træne med i aften (søndag, red.), og så må vi se, om han er klar til i morgen, siger Kasper Hjulmand.
Midtbanespilleren Christian Nørgaard missede kampen mod Frankrig efter at have døjet med en mindre forstrækning i læggen. Han kan heller ikke være med mod Østrig.
- "Nør" bliver ikke klar, konstaterer Hjulmand, men er alligevel lidt optimistisk.
- Vi regner med, at han bliver klar til en af de to sidste kampe i landsholdssamlingen, ellers havde vi allerede sendt ham hjem.
Samtidig meddeler landstræneren, at Jonas Wind og Kasper Dolberg er tvivlsomme deltagere mod Østrig. Wind sad over mod Frankrig i fredags, men Dolberg startede inde, men rev skulderen af led undervejs.
- Dolberg er stadig øm i skulderen.
- Jonas Wind er ved at være der. Vi regner minimum med, at han er klar at spille hjemmekampene mod Kroatien og Østrig.
Opgøret mellem Østrig og Danmark begynder mandag klokken 20.45 i Wien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned