Andreas Cornelius er tilbage i FCK-truppen
FC København-angriberen Andreas Cornelius er tilbage i truppen efter en skade. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Angriberen Andreas Cornelius har været ude med en skade siden kampen mod Lyngby 22. juli.
Efter lidt over en måneds skadespause er fodboldspilleren Andreas Cornelius tilbage i FC Københavns trup til lørdagens superligakamp på hjemmebane mod Silkeborg.
Det meddeler FCK fredag på sin hjemmeside.
Angriberen spillede premierekampen mod Lyngby 22. juli, men udgik i slutminutterne.
Siden da har Cornelius ikke været til rådighed på grund af en skade i lysken.
Kantspilleren Elias Achouri, som FCK købte tidligere på sommeren hos Viborg FF, er fortsat ude med en skade. Det samme er forsvarsspilleren David Khocholava.
FCK er kommet godt fra start i Superligaen, hvor det er blevet til fem sejre i fem kampe.
Onsdag venter den afgørende returkamp i sidste runde af Champions League-kvalifikationen, hvor polske Rakow Czestochowa kommer på besøg i Parken i København. Første opgør tirsdag endte med en 1-0-sejr i Polen til FCK.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned