Andreas Skov Olsen: Jeg kunne have leveret endnu mere
Andreas Skov Olsen fik scoret et enkelt mål i sejren hjemme over Færøerne, men han var ikke helt tilfreds med sin egen præstation. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Skov Olsen og Joakim Mæhle var begge tilfredse med at få scoret, men bitre over at indkassere et mål.
Færøerne gjorde det svært for det danske fodboldlandshold at spille poleret og sprudlende, men det lykkedes trods alt for Danmark at vinde med 3-1.
Andreas Skov Olsen, som scorede til 1-0 i første halvleg, glæder sig over den niende sejr i træk i VM-kvalifikationen, men han var ikke tilfreds med sin egen indsats.
- Det var en svær kamp mod Færøerne, og jeg fik ikke det ud af det, jeg gerne ville. Jeg er utrolig glad for målet.
- Og vi fik også scoret igen, så jeg er tilfreds, men jeg kunne godt have leveret endnu mere, siger Andreas Skov Olsen.
Målet var et lyspunkt ovenpå en svær tid i den italienske klub Bologna, hvor Andreas Skov Olsen sidder meget på bænken for tiden.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i Bologna ikke er i den bedste situation. Det kører ikke så godt dernede, men jeg må bare tilbage og arbejde hårdt.
- Jeg er glad for tilliden på landsholdet, så jeg kan få spillet. Det giver mig noget, som jeg ikke får på klubplan, siger Andreas Skov Olsen.
Joakim Mæhle stod for Danmarks sidste mål til 3-1 i overtiden, og han var godt tilfreds med sit lob over den færøske keeper.
- Det var godt at give stadion det mål at gå hjem på. Jeg kom ikke igennem så mange gange, som jeg plejer på venstrekanten, men jeg blev ved med at forsøge.
- Jeg fik lavet en god bande med Andreas Cornelius, men så mistede jeg et skridt, men fik alligevel scoret, siger Mæhle.
Atalanta-spilleren ærgrede sig over den færøske reducering, som kom kort inden hans egen scoring.
- Det var forbandet irriterende, at sådan et mål skulle gå ind. Kasper Schmeichel havde lavet en fantastisk redning lige inden.
- Vi er alle konkurrencemennesker, så selvfølgelig er vi sure. Men vi har stadig chancen for at få maksimumpoint. Så vi skal tage til Skotland med en masse selvtillid og vinde den sidste kamp, siger Mæhle.
Danmarks kamp mod skotterne spilles mandag aften i Glasgow.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie