Anja Andersen stiller sin arbejdskraft til rådighed for Dansk Håndbold Forbund (DHF) i et forsøg på at løse den igangværende lønkonflikt med kvindelandsholdet og skabe en bedre fremtid.
Det kan være i en rolle som konsulent eller sportschef i DHF, oplyser coachingfirmaet Pathfinder, der har Anja Andersen tilknyttet.
- Vi vil ikke blade os i striden nu eller bidrage til at skabe mere forvirring. Men vi stiller os til rådighed, Anja Andersen og Pathfinder, hvis DHF ønsker det, siger direktør i Pathfinder, Lasse Zäll.
- Det bedste for alle er, hvis der kommer ro på situationen. Derfor holder Anja lav profil og udtaler sig ikke.
- Der er ikke brug for flere kokke til at røre i gryden nu, mener Zäll, der har lidt svært ved at konkretisere, hvad Anja Andersen kan bidrage med.
Det handler dog om at vende modgang til medgang.
Pathfinder-direktøren mener, at kvindelandsholdet i fremtiden skal drives på en helt ny måde.
- Vi har gjort det på samme måde siden de jernhårde ladies' tid. Der må noget nyt til.
- Vi kan ikke sige så meget om indholdet - det skal vi i givet fald finde ud af sammen. Spillerne, Jan Pytlick og DHF. Måske også Team Danmark.
- Sammen skal vi finde en model, der ikke bare er som den gamle, eller er en efterligning af Tyskland eller Sveriges, siger Lasse Zäll.
Kvindelandsholdet er uenige om den fremtidige aflønning på landsholdet, hvor spillerne er tvunget til at gå kraftigt ned i løn. Det har fået størstedelen af landsholdets stamme til at skrotte landsholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned