Ankestyrelse sår tvivl om aftale om AGF's stadionleje
Det nye stadion, som AGF fremover skal spille sine hjemmekampe på, skal efter planen indvies i sommeren 2026. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kommune og AGF aftalte en årlig leje på 7,3 millioner kroner for nyt stadion. Det strider muligvis mod regler.
Hvor meget skal det koste AGF at leje sig ind på det nye stadion, der bygges i Danmarks næststørste by?
Det er det store spørgsmål, som Ankestyrelsen har kigget på.
Aarhus Kommune og AGF havde aftalt et beløb på 7,3 millioner kroner om året, men nu sår Ankestyrelsen tvivl om, hvorvidt den aftale er inden for de gældende regler.
Ankestyrelsen slår fast, at AGF’s lejeudgift skal være på markedsvilkår, men myndigheden har ikke kunnet vurdere, at det er tilfældet, fremgår det af afgørelsen.
Det skriver Jyllands-Posten.
Dermed er det altså uvist, om lejekontrakten mellem klubben og kommunen er lovlig eller ej.
Ankestyrelsen kritiserer blandt andet kommunen for ikke i tilstrækkelig grad at undersøge, hvad den højest opnåelige pris - og dermed den rette markedspris - er.
Det er Aarhus Kommune, der har bedt Ankestyrelsen vurdere aftalen, og kommunen og AGF kan blive tvunget til at se på, hvordan projektet skal finansieres.
Planen er at det nye fodboldstadion i Kongelunden skal indvies i sommeren 2026.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned