Anklager dropper seksuel chikanesag mod fransk fodboldboss
Noël Le Graët (til højre) ses her ved siden af Fifa-præsident Gianni Infantino til Frankrigs VM-kamp mod Danmark i Qatar i november 2022. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Noël Le Graët blev undersøgt for psykisk og seksuel chikane, men anklagemyndigheden kan ikke løfte en sag.
Den tidligere præsident i Det Franske Fodboldforbund (FFF) Noël Le Graët slipper for en retssag om seksuel chikane.
Det bekræfter den forhenværende fodboldboss' advokat til nyhedsbureauet AFP.
I januar 2023 indledte anklagemyndigheden i Paris en undersøgelse af Noël Le Graët på baggrund af anklager om psykisk og seksuel chikane.
Lovovertrædelserne har dog ikke været tilstrækkeligt alvorlige til, at der kunne løftes en sag mod 82-årige Noël Le Graët, oplyser en kilde til AFP.
Da undersøgelserne blev indledt i januar 2023, var han midlertidigt trådt tilbage fra præsidentposten som følge af negative udtalelser om den franske landsholdslegende Zinedine Zidane.
Måneden efter trådte han så permanent tilbage efter 11 år i spidsen for fodboldforbundet, så den pågående undersøgelse ikke hang som en mørk skygge over FFF.
Allerede i 2022 havde det franske sportsministerium påbegyndt en undersøgelse af fodboldforbundet og dets daværende præsident.
Det skete, efter at FFF truede med at sagsøge sportsmagasinet So Foot for injurier på baggrund af en historie, hvor kvindelige FFF-medarbejdere anklagede Noël Le Graët for sexchikane.
Rapporten kritiserede Noël Le Graët for upassende fremtoning og for upassende opførsel over for kvinder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned