Anklager kræver Messi fængslet i 22 måneder i skattesag
Verdensstjernen skal møde op i retten i Madrid i sagen, der handler om skattesnyd fra 2007 til 2009.
FC Barcelonas stjernespiller Lionel Messi skal i fængsel i 22 måneder, hvis det står til den offentlige statsanklager i Madrid.
Det viser retsdokumenter i forbindelse med skattesagen mod Messi og hans far, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den offentlige statsanklager i Madrid har også besluttet, at både Messi og hans far skal møde op i retten i sagen, der handler om skattesnyd fra 2007 til 2009.
Oplysningen kommer, efter at den offentlige anklager i Barcelona forleden anbefalede, at alle anklager om skattesnyd mod verdensstjernen skulle droppes.
Lionel Messis far har tidligere påtaget sig ansvaret i sagen offentligt, og den offentlige anklager i Barcelona mente, at faderen - Jorge Messi - bør have en straf på 18 måneders fængsel for skattesnyd for omkring 30 millioner kroner.
I de to år, sagen har stået på, har den offentlige anklager tidligere udtrykt tvivl om, hvorvidt Lionel Messi personligt var ansvarlig for sagen.
Barcelona-spilleren vidnede i retten i sagen i 2013, og allerede her mente den offentlige anklager i Barcelona, at den 28-årige fodboldstjerne var helt uvidende om de kontrakter, og det papirarbejde, som sagen indeholder.
Skattesagen handler om, at Messi-lejren er mistænkt for at have snydt skattemyndighederne for en del af en række sponsoraftaler fra 2007 til 2009.
Faderen har hele tiden argumenteret for, at Lionel Messi dengang var ung og ikke anede noget om skat af sponsoraftaler, men blot spillede fodbold, da Messi-familien i 2007 etablerede selskaber, der tog sig af fodboldstjernens kommercielle rettigheder.
Myndighederne i Madrid har hele tiden ment, at Lionel Messi har givet sin godkendelse til dele af de manglende skatteindbetalinger.
/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned