Både Brøndby og FC København må nu forsøge at glemme drømmen om den nigerianske angriber Anthony Ujah. Norske Lillestrøm har nemlig valgt at acceptere et købstilbud fra tyske Mainz.
- Lillestrøm har mandag aften accepteret et bud fra Mainz på Anthony Ujah. Nu skal han gennem det obligatoriske lægetjek, og intet er på plads, før Anthony består denne, siger Lillestrøms sportsdirektør Torgeir Bjarmann til klubbens hjemmeside.
- Vi er meget tilfredse med aftalen. Vi har haft en god dialog og er kommet frem til en aftale, der fremstår som vældig god for Lillestrøm, siger han.
20-årige Ujah menes at koste omkring 20 millioner kroner.
Anthony Ujah har i en længere periode været rygtet til den tyske klub, men samtidig skal både Brøndby og senest de danske mestre fra FC København også have vist interesse.
Men nigerianeren og Lillestrøm endte altså med at pege på tyskerne, der sluttede den netop overståede sæson i Bundesligaen på en 5.-plads.
- Jeg er vældig glad for, at parterne er kommet til enighed. Jeg ser frem til at gennemføre lægetesten og mine personlige betingelser - og derefter at møde mine nye holdkammerater, siger Anthony Ujah til Lillestrøms hjemmeside.
I den forgangne sæson scorede nigerianeren 13 mål i 12 kampe for Lillestrøm.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie