Antonsen har tilknyttet Jan Ø. Jørgensen som trænersupplement
Jan Ø. Jørgensen (th.) tabte sin sidste badmintonkamp til Anders Antonsen. Nu skal han hjælpe den tidligere konkurrent. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Jan Ø. Jørgensen skal bidrage med sin erfaring fra herresingle i Anders Antonsens team.
Den danske badmintonspiller Anders Antonsen har tilknyttet den tidligere topspiller Jan Ø. Jørgensen til sit team.
Antonsens bror, Kasper Antonsen, vil fortsat være hovedtræner, mens Jørgensen vil blive et supplement.
- Det er for at have en ekstra kompetent mand med på holdet. Det håber jeg kan kaste noget godt af sig, siger Anders Antonsen til TV 2 Sport.
- Hans rolle kommer primært til at dreje sig om badmintondelen og at være et supplement til Kasper. Han har noget erfaring i herresingle, som Kasper måske ikke har. Så at få et par ekstra øjne på.
Jan Ø. Jørgensen har efter sit karrierestop haft job hos E-sport-holdet Astralis, hvor han blandt andet har været tilknyttet som mentaltræner.
Antonsen skuffede ved denne uges All England, da han som den sidste tilbageværende dansker i turneringen tabte allerede i anden runde.
Hans næste turnering er Swiss Open i den kommende uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst