Antonsen spiller sig videre i Kina - Vittinghus er ude
Anders Antonsen gik sikkert videre til anden runde i badmintonturneringen i Kina. Foto: Yoan Valat/Ritzau Scanpix
Yoan Valat/Ritzau Scanpix
22-årige Anders Antonsen slog let thailandske Kantaphon Wangcharoen i to sæt med 21-12, 21-7.
Den danske badmintonspiller Anders Antonsen er videre fra første runde i Fuzhou China Open.
22-årige Antonsen slog let thailandske Kantaphon Wangcharoen i to sæt med 21-12, 21-7 natten til onsdag.
Wangcharoen ligger nummer 13 i verden, og derfor var det en fin skalp for Antonsen, der er nummer fem i verden.
Antonsen skal i anden runde op imod inderen Sai Praneeth, som vandt over indonesiske Tommy Sugiarto. Praneeth er nummer 11 i verden.
Med sejren tilslutter Antonsen sig de tre andre danske herresinglespillere, Jan Ø. Jørgensen, Viktor Axelsen og Rasmus Gemke, der spillede sig videre tirsdag.
Hans-Kristian Vittinghus skulle senere onsdag forsøge at gå videre i herresingle og dermed gøre rent dansk bord i første runde.
Men det lykkedes ikke for Vittinghus, som tabte 21-14, 13-21, 11-21 til japaneren Kenta Nishimoto.
I damesingle var to danskere i aktion onsdag.
Mia Blichfeldt gik videre fra første runde efter en sejr på 21-15, 20-22, 21-12 over Jia Min Yeo fra Singapore.
Til gengæld tabte Line Kjærsfeldt til thailænderen Busanan Ongbamrungphan med cifrene 8-21, 17-21.
Den ottendeseedede herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er også ude af turneringen efter et nederlag på 11-21, 21-10, 10-21 til kineserne Huang Kai Xiang og Liu Cheng.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie