Antonsen: Udsatte turneringer er et slag lige i dunken
- Det er hårdt i forvejen, og at man skal vente yderlige et par måneder, det er endnu et slag lige i dunken, siger landsholdsspilleren Anders Antonsen til TV2 Sport efter nye udsættelser. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen kalder det frustrerende, at store turneringer er blevet udsat fra november til januar.
Mens de fleste andre sportsgrene er mere eller mindre oppe at køre igen med en lang række coronaforanstaltninger, halter badminton efter.
Senest meddelte Det Internationale Badmintonforbund (BWF) i et åbent brev fredag, at to super 1000-turneringer samt sæsonfinalen er udsat fra november til januar næste år.
Det betyder, at badmintonspillerne efter en lang pause blot har en enkelt turnering tilbage i kalenderen i 2020. Det er Denmark Open, som afvikles i Odense fra 13. til 18. oktober.
- Det er rigtig frustrerende. De seneste dage havde jeg egentlig et indtryk af, vi ville få positive nyheder omkring turneringerne i Thailand, så den er hård.
- Det er hårdt i forvejen, og at man skal vente yderlige et par måneder, det er endnu et slag lige i dunken. Det er også lidt mærkeligt, de kalder det gode nyheder, siger landsholdsspilleren Anders Antonsen til TV2 Sport med henvisning til, at forbundet kaldte det "positivt nyt", at turneringerne kan løbe af stablen i januar.
De tre turneringer Asia Open I, Asia Open II og BWF World Tour Finals, der er udsat, skulle være spillet i henholdsvis Filippinerne, Indonesien og Kina.
I stedet skal de nu spilles i Thailands hovedstad, Bangkok, som ifølge forbundet har tilbudt en "sikker covid-19-ramme".
BWF har haft store problemer med at få badmintonsporten tilbage på benene, efter at coronapandemien satte det meste af sportsverdenen i bero.
Blandt andet skulle Danmark have været vært for hold-VM, der også kaldes Thomas Cup og Uber Cup, i oktober, men for mange afbud betød, at turneringen blev skubbet til 2021.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned