Arnoldsen har igen brug for ro - ude på ubestemt tid
Den dygtige landsholdsplaymaker har tidligere haft brug for en pause fra håndbolden. I efteråret 2023 var Arnoldsen ude i flere måneder, da han var nedslidt fysisk og mentalt. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Arnoldsen har ikke været i kamp siden starten af marts. Playmakeren har brug for ro fysisk og mentalt.
Den danske landsholdsplaymaker Thomas Arnoldsen er igen ude på ubestemt tid, da han er slidt fysisk og mentalt.
Det siger Aalborgs direktør, Jan Larsen, til TV 2 Sport.
- Thomas sidder over i øjeblikket, og det gør han, fordi han har behov for at få noget ro både fysisk og mentalt. Det er derfor, han ikke er med, siger Aalborg-direktøren.
Arnoldsen har ikke været i kamp for Aalborg siden 8. marts, og han meldte også fra til landsholdssamlingen i marts.
Det er ikke første gang, at den danske landsholdsplaymaker har brug for en pause fra håndbolden.
I sommeren 2023 skiftet han til Aalborg, og kort efter skiftet var han nødt til at trække stikket i en periode, da han var nedslidt både fysisk og mentalt. Dengang var han ude i flere måneder.
Det er uvist, hvornår Arnoldsen denne gang kan vende tilbage på håndboldbanen.
- Vi hjælper Thomas alt det, vi kan. Ligesom når andre spillere er ude med en fiber- eller knæskade. Vi forsøger på bedste vis at hjælpe folk tilbage på banen, og det gør vi selvfølgelig også med Thomas, siger Jan Larsen.
Aalborg har en intens sæsonafslutning foran sig, hvor holdet skal forsøge at forsvare DM-guldet og derudover møder tyske Füchse Berlin i Champions Leagues kvartfinaler i slutningen af april.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned