Serena Williams slap for udelukkelse og må i stedet til lommerne for sit vredesudbrud i søndagens finale ved US Open.
Den amerikanske tennisstjerne skal betale 2000 dollar svarende til 11.000 kroner i bøde for sit verbale angreb på dommeren Eva Asderaki i finalenederlaget til australske Samantha Stosur.
Serena Williams blev gal på dommeren, efter hun havde tabt første sæt 2-6 til Stosur på bare 31 minutter. Amerikaneren blev frataget point, da hun råbte "come on", netop som Stosur skulle returnere en bold.
Efterfølgende fik hun et udfald mod dommeren.
- Hvis du nogensinde møder mig, så se den anden vej, for du er helt ude af dig selv, sagde Williams til dommeren.
Turneringsdommer Brian Earley mener ikke, at en udelukkelse ville være fair over for den amerikanske stjerne.
- Hendes ord var fornærmende, men opførslen er ikke nogen større krænkelse i forhold til reglementet, siger Brian Early.
I 2009 blev amerikaneren tildelt en bøde på 430.000 kroner og en advarsel efter sit semifinalenederlag til Kim Clijsters i samme turnering.
Serena Williams blev ved den lejlighed advaret om, at hun risikerede udelukkelse, hvis hun igen begik en alvorlig forseelse inden for de næste to år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned