Arsenal-profil undskylder efter Twitter-brøler
Arsenals Alex Oxlade-Chamberlain (tv.) havde en skidt lørdag, hvor han først var med til at tabe topkampen til Chelsea, hvorefter han dummede sig på de sociale medier. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth
AP/Kirsty Wigglesworth
Alex Oxlade-Chamberlain var lidt for hurtig på de sociale medier, efter at Arsenal havde tabt til Chelsea.
Ikke nok med at Arsenal lørdag tabte 1-3 ude til Chelsea, så Arsenal nu er 12 point efter London-rivalen i toppen af Premier League.
Arsenals engelske landsholdsspiller Alex Oxlade-Chamberlain kom også til at brænde nallerne gevaldigt, da han efter kampen var en tur på de sociale medier.
Her gav han et "like" til et tweet fra YouTube-kanalen Arsenal Fan TV, der handlede om, at klubben skulle skille sig af med Arsène Wenger, som har været Arsenals manager siden 1996.
23-årige Alex Oxlade-Chamberlain skyndte sig at slette sit "like", men skaden var sket, og hans handling blev i raketfart sendt videre på de sociale medier.
Den brødebetyngede spiller benyttede herefter sin egen Twitter-profil til at beklage episoden.
- Det var selvfølgelig ikke min mening at "like" den besked tidligere, jeg var ikke en gang klar over, at jeg havde gjort det, skrev Alex Oxlade-Chamberlain.
Arsène Wenger førte Arsenal til det engelske mesterskab i 1998, 2002 og 2004, men siden har klubben ikke vundet en af de helt store titler.
Den franske managers fremtid i Arsenal har derfor været et heftigt debatemne blandt fans og medier i en del år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned