Selv om det tog mere end en time for Arsenal at komme op i noget, der mindede om Champions League-tempo, så var manager Arsène Wenger aldrig rigtig bekymret for, at holdet nok skulle klare paragrafferne, da holdet onsdag aften slog Partizan Beograd med 3-1 og dermed spillede sig videre i Champions League.
Der stod 1-1 indtil det 73. minut, og da det samtidig i gruppens anden kamp stod 0-0 mellem Braga og Shakthar Donetsk legede Arsenal med skæbnen. Havde Arsenal kun fået uafgjort, samtidig med, at Braga havde vundet, så var englænderne røget ud.
- Jeg følte, at vi havde de ekstra ressourcer, der skulle til for at afgøre kampen, så jeg følte mig egentlig stadig tryg ved, at vi nok skulle komme videre. Jeg var ikke i panik, siger Arsène Wenger.
Han kunne se sit hold spille en kamp, der i lange perioder ikke var specielt imponerende, men den franske manager mener, at det forløb, som det skulle.
- Vi gjorde det, vi gerne ville gøre, siger han.
- Vi skabte ikke så mange så mange chancer i kampen, men vi scorede vel stort set på alle dem, vi havde, konstaterer han.
Danske Nicklas Bendtner måtte igen sidde på bænken fra kampens start. Han spillede det sidste kvarter.
Den anden kamp endte i øvrigt med en 2-0-sejr til Donetsk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned