Atlético Madrid smider dyrebare point i spansk topstrid
Atlético Madrid måtte se sig slået af Espanyol og kan tabe terræn i forhold til topholdet FC Barcelona.
Normalt er lokalrivalerne Espanyol og FC Barcelona næppe på julekort med hinanden, men to dage før juleaften serverede Espanyol alligevel en julegave til rivalen.
Espanyol sejrede således overraskende med 1-0 hjemme over Atlético Madrid og gav dermed Barcelona en hjælpende hånd i topstriden.
Den spanske ligas nummer to, Atlético, kunne mindske afstanden til førerholdet, Barcelona, til tre point, men med nederlaget er Atlético altså stadig seks point efter.
Afstanden kan endda blive ni point, hvis Barcelona lørdag eftermiddag vinder på udebane over Real Madrid i "El Clasico".
Atlético leverede en skidt indsats, og det var ikke ufortjent, da Sergio García to minutter før tid sparkede bolden resolut i kassen efter en veludført kontra.
Tidligere fredag aften tabte Real Betis med 0-2 hjemme til Athletic Bilbao.
Landsholdsspilleren Riza Durmisi spillede hele kampen for Betis.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie