Atlético-træner: Det var en komplet præstation mod FCK
Diego Simeone, træner for Atlético Madrid, kunne være tilfreds efter en 4-1-sejr ude over FC København. Foto: Scanpix/Anders Kjærbye
Scanpix/Anders Kjærbye
Atlético Madrid-træner Diego Simeone var yderst tilfreds med indsatsen mod FC København torsdag aften.
FC København var foran 1-0 hjemme mod Atlético Madrid, men det endte med en sejr til spanierne på 4-1 i det første af to opgør om at komme i ottendedelsfinalen i Europa League.
Derfor var Atlético Madrid-træner Diego Simeone meget tilfreds, fordi resultatet efterlader meget lidt spænding om det videre avancement.
- Jeg er meget tilfreds med indsatsen fra holdet. Vi spilede meget beslutsomt, selv om vi kom bagud.
- Alt i alt var det en komplet præstation af os, siger Diego Simeone på pressemødet efter kampen.
Argentineren havde forventet, at FCK ville forsøge at stresse det spanske hold.
- FCK kom ud som forventet og prøvede at presse os, men vi leverede en meget stærk præstation, siger Simeone.
- Vi har ofte spillet mod den type af hold, og tidligere har det givet os problemer, men vi løste det på tilfredsstillende vis, siger han.
Simeone roste også angriberen Antoine Griezmann, som scorede et enkelt mål i Parken.
- Griezmann leverede en god præstation, som han har gjort i de seneste måneder.
- Han er god til at finde de rigtige positioner og gå med i pasningsspillet. Han er inde i en god periode, siger Simeone.
Der er returkamp på torsdag i Madrid.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie