ATP undersøger Holger Runes homofobiske udbrud
Holger Rune har undskyldt for de homofobiske udbrud, han kom med lørdag, og som han understreger var rettet mod ham selv. (Arkivfoto) Foto: Oscar Roberto Castro/Ritzau Scanpix
Oscar Roberto Castro/Ritzau Scanpix
Den danske tennisspiller kom med homofobiske udbrud lørdag, da han spillede challengerturnering i Italien.
Den danske tennisspiller Holger Rune risikerer at få en straf, efter at han i weekenden kom med homofobiske udbrud i semifinalen i challengerturneringen i italienske Biella.
Herrernes internationale tennisorganisation, ATP, sætter en undersøgelse i gang, der skal afgøre, om danskerens udtalelser skal have konsekvenser.
Det fortæller organisationen i et skriftligt svar til TV2 Sport.
- I henhold til sektion 8.04 N. 2 i Player Code of Conduct er ATP i gang med at undersøge kommentarerne af Holger Rune under en kamp lørdag 5. juni 2021 i ATP Challenger 80 i Biella, og enhver beslutning vil kommunikeres ud til den tid, oplyser en talsperson fra ATP i en mail.
Samtidig skriver ATP, at der "absolut ingen plads er til homofobiske bemærkninger i tennis".
Det var et kamera, der opfangede Runes udbrud i kampen mod Thomas Etcheverry fra Argentina.
- Du kan kraftedeme ikke noget selv. Du går bare og spiller bøsserøv, råbte Holger Rune blandt andet efter en duel.
Danskeren har efterfølgende lagt sig fladt ned og undskyldt for udtalelserne, som han understreger var rettet mod ham selv.
- Det var på ingen måde for at såre nogen. Jeg har fuld respekt for homoseksuelle. Jeg vil aldrig nogensinde sige sådan nogle ting igen, sagde tennistalentet søndag til TV2 Sport.
Rune endte med at vinde semifinalen lørdag, og søndag vandt han finalen over Marco Trungelliti. Han snuppede dermed sin hidtil største sejr i karrieren.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie