Australsk favorit åbner med etapesejr i Baskerlandet
Michael Matthews vandt 1. etape i Baskerlandet, hvor alle tre mand på podiet var australiere. (Arkivfoto). Foto: AP/Christophe Ena
AP/Christophe Ena
Franske Julian Alaphilippe punkterede kort før mål, og så vandt Michael Matthews 1. etape i Baskerlandet.
Den australske cykelstjerne Michael Matthews (Sunweb) tog mandag sæsonens første sejr, da han kørte først over målstregen i en massespurt på 1. etape af Vuelta Ciclista al Pais Vasco.
Med tre-fire kilometer tilbage af åbningsetapen var der dog intet, der pegede i retning af en australsk triumf i Baskerlandet.
Her havde det franske talent Julian Alaphilippe (Quick-Step) slået et pænt hul på et par hundrede meter til feltet.
En punktering betød, at 24-årige Alaphilippe kort efter måtte se den mulige sejr fordufte.
Da franskmanden blev opslugt af feltet, forsøgte Nicolas Roche (BMC) og Alejandro Valverde (Movistar) at komme væk, mens Michael Matthews holdt dem under opsyn lidt længere bagude.
På opløbsstrækningen kunne ingen følge den 26-årige australier, der på forhånd var udråbt som favorit på den 153,3 kilometer lange åbningsetape.
Jay McCarthy (Bora-Hansgrohe) og Simon Gerrans (Orica-Scott) blev nummer to og tre.
I klassementet satte Alberto Contador (Trek) sandsynligvis muligheden for en samlet sejr over styr, da han kørte over målstregen mere end et minut efter hovedfeltet.
Vuelta Ciclista al Pais Vasco, der også er kendt som Baskerlandet Rundt, består af seks etaper og slutter på lørdag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie