Australsk landshold er i stormvejr efter cricketfusk
Australske medier er ikke nådige i deres bedømmelse af weekendens begivenheder i Sydafrika, hvor Australiens cricketlandshold erkendte snyd. Foto: Scanpix/Peter Parks
Scanpix/Peter Parks
Australiens cricketlandshold forsøgte at manipulere med bolden i en kamp mod Sydafrika i weekenden.
Kaptajnen for Australiens cricketlandshold, Steve Smith, risikerer udelukkelse efter at have erkendt, at han var hjernen bag forsøg på snyd i en landskamp mod Sydafrika i weekenden.
Her forsøgte australierne at manipulere med bolden for at få den til at flyve mere ujævnt.
Tv-billeder viste Smiths holdkammerat Cameron Bancroft forsøge at gøre boldens overflade uregelmæssig ved at kradse på den ved hjælp af medbragt tape og jord fra banen.
- At bringe et fremmedlegeme ind på banen med det formål at ændre boldens tilstand for at få en unfair fordel i forhold til din modstand er ikke blot imod spillets love, men også imod spillets ånd, siger Andy Pycroft, der er dommerchef i Det Internationale Cricketforbund (ICC).
Både Smith og Bancroft har sagt undskyld, men det har ikke forhindret, at sagen er blevet en regulær skandale i Australien, hvor "gentlemansporten" er en af de mest populære idrætsgrene.
Premierminister Malcolm Turnbull har erklæret sig "chokeret og dybt skuffet".
- Det er umuligt at fatte, at et australsk crickethold har været involveret i snyd, siger han.
Steve Smith fik efter indrømmelsen en kamps karantæne af ICC, mens Bancroft er blevet idømt en bøde.
Men ifølge australske medier er der hårdere sanktioner på vej til især Smith fra hjemlandets cricketforbund, Cricket Australia (CA), som er under hårdt pres.
Flere store sponsorer har udtrykt stor bekymring over sagen, der kommer på et ekstraordinært skidt tidspunkt for forbundet, der netop nu forhandler om en ny tv-aftale.
- Denne opførsel sætter spørgsmålstegn ved landsholdets og australsk crickets integritet, erkender CA-direktør James Sutherland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned