Australsk tennisrebel kroner stærk uge med titel i USA
Nick Kyrgios server til Medvedev under finalen i ATP-turneringen Citi Open i Washington. Med sejren forbedrer han sin imponerende statistik mod tennistoppen. Foto: Rob Carr/Ritzau Scanpix
Rob Carr/Ritzau Scanpix
Flere gange i løbet af turneringen har Kyrgios fremvist finurlige slag og endda spurgt tilskuere til råds.
Den australske tennisspiller Nick Kyrgios afsluttede søndag en uge med storspil ved at vinde finalen i ATP-turneringen i Washington.
Det gjorde han med cifrene 7-6 7-6 over russiske Daniil Medvedev, der er nummer ti i verden.
Kampen var en tæt affære, og ingen af de to lykkedes med at komme frem til breakbolde i den andens serveparti.
Men i de afgørende momenter i de to tiebreaks var Kyrgios bedst - godt hjulpet på vej af en stærk serv, som skaffede ham i alt 18 serveesser i løbet af kampen.
Dermed kunne australieren fejre sin anden turneringssejr i 2019, selv om han i finalen flere gange så ud til at være plaget af rygproblemer.
Australieren har ry som en af sportens mest kontroversielle og underholdende spillere.
I løbet af turneringen har han blandt gjort sig bemærket ved to gange på matchbolde at henvende sig direkte til en tilskuer og spørge, hvor han skal serve.
Det har tilsyneladende virket, og selv er den 24-årige australier begejstret for sit spil.
- Det er sandsynligvis en af de bedste turneringsuger i mit liv, sagde Kyrgios efter semifinalen.
Inden finalen lå Kyrgios nummer 52. Men han kan nu se frem til et stort hop op ad verdensranglisten.
Kyrgios har ofte vist højt topniveau, når han spiller op til sit bedste.
Med finalesejren har han i alt fem sejre og blot et nederlag mod top-10-spillere i løbet af 2019.
Vinderen af Citi Open præmieres med godt 365.000 dollar.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie