De bliver langsomt alvor for ishockeylandsholdet ved VM i Slovakiet. Onsdag gælder det gruppekampen mod Letland, og opgøret afgør, om den skal stå på mellemrunde eller nedrykningsspil de kommende dage.
Det har fået landstræner Per Bäckman til at evaluere sit holds præstationer og ændre lidt på opstillingen.
Han ville gerne have haft mere ud NHL-spilleren Mikkel Bødker, men det har knebet med kemien i kæden.
- Mads Christensen har ikke vundet nærkampene i egen zone, og så kan man ikke spille center i sådan en vigtig kamp, siger Bäckman, som derfor flytter Christensen ud på wingen og efter alt at dømme hiver Julian Jakobsen ind som center i stedet.
Efter tirsdagens træning tyder det også på, at Thor Dresler ryger ind på Jakobsens plads i kæden med Morten Madsen og Jesper Jensen, og så sendes veteranen Kim Staal ned i fjerdekæden.
En fjerdekæde, som nok ikke får ret meget spilletid mod letterne.
- Det er den sidste kamp i gruppen, og derfor kommer vi også til at spille med færre folk og måske kun med tre kæder. Vi sætter alt på et kort, siger svenskeren.
Han offentliggør først endeligt sit hold og sit valg af målmand efter tirsdagens sene taktikmøde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned