Optimismen er svær at få bugt med på det danske ishockeylandshold, der på lørdag i Köln spiller sin første kamp ved dette års ishockey-VM. Med hele fire NHL-spillere til rådighed og hele 16 udenlandsprofessionelle i alt er landstræner Per Bäckman tæt på at have samlet sin drømmetrup.
- Vi skal nå til mellemrunden i år med de gode forudsætninger, vi har haft. Vi har kun fem nye navne med i truppen i forhold til sidste år, og vi har haft mulighed for at træne sammen længe. Samtidig har vi i Peter Regin og Frans Nielsen to verdensklassecenterspillere med et niveau, som ikke engang svenskerne har til rådighed, siger Per Bäckman.
Også anfører Jesper Damgaard er fuld af forventning om et godt resultat.
- På papiret er det jo det bedste landshold, jeg nogensinde har spillet med. Jeg kan også mærke en helt anden attitude på holdet. Der er ikke længere nogle, der er tilfredse med et hæderligt nederlag til de gode hold, siger Damgaard.
Med afbuddet fra Mikkel Bødker gav navnene på de tre målmand, de syv backer og de 13 angribere i truppen mere eller mindre sig selv. Dog betyder Morten Greens skade, at Frederikshavns Jesper Jensen er med som 24. mand og ekstra gardering på centerpladsen.
Ved præsentationen af truppen blev årets hæderspriser i AL-Bank Ligaen desuden kåret. Sønderjyskes Kim Lykkeskov, der også er med i VM-truppen, løb med titlen som Årets Spiller, mens Nicklas Jensen fra Herning løb med titelen som Årets Rookie.
Onsdag møder Danmark Sverige i den sidste forberedelseskamp inden VM-turneringen. Kampen spilles i den skånske by Ängelholm, hvor danskerklubben Rögle har sin hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned