Der var ingen Tine Rasmussen eller Nanna Brosolat Jensen, som begge er skadede, men resten af det danske badmintonlandshold klarede alligevel skærene i åbningskampen mod Australien ved Uber Cup, kvindernes hold-VM.
Danskerne vandt samlet 3-2 i kampe, og især doublerne viste vejen frem. Således vandt Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen og Lena Frier Kristiansen/Marie Røpke deres doubler i overbevisende stil, begge med sætsejre på 2-0.
På singlesiden vandt Camilla Sørensen sin kamp over Erica Pong, og så gjorde det ikke så meget, at Karina Jørgensen og Mette Poulsen begge indkasserede et nederlag i deres singlekampe.
Badmintonkvinderne møder i næste kamp Indonesien, som samlet slog Australien 5-0 i deres indbyrdes åbningsopgør.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned