Badmintonlandshold videre til kvartfinale som etter
Både Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus tabte deres kampe, men Danmark vandt samlet over Taiwan.
Det danske badmintonlandshold tabte to kampe til Taiwan, men vandt alligevel samlet med 3-2 i kampe i den sidste gruppekamp i Thomas Cup i kinesiske Kunshan.
Dermed er Danmark videre til torsdagens kvartfinale som gruppeetter.
Viktor Axelsen lagde ud med sikkert at besejre Tien Chen Chou i herresingle med 21-16, 21-13 efter 43 minutters spil.
Lige så længe var herredoublen med Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding om at slå Cheng Mu Lee og Chia Hsin Tsai med cifrene 22-20, 21-9. Og så stod det 2-0 i kampe til Danmark.
Jan Ø. Jørgensen tabte den næste kamp med 1-2 i sæt til Jen Hao Hsu efter en time og 19 minutters hårdt slid og slæb.
Herredoublen Mathias Boe og Mathias Christiansen stod for den afgørende sejr på 21-17, 19-21, 21-17 over Hung Ling Chen og Chi-Lin Wang.
Dermed var stillingen 3-1 til Danmark, sejren var sikret, og den sidste kamp var ren kosmetik.
Alligevel kæmpede Hans-Kristian Vittinghus for sagen og var ude i tre hårde sæt, inden han tabte den femte og sidste betydningsløse kamp.
I kvindernes Uber Cup måtte Danmark se sig slået med 0-5 af Kina i en direkte duel om førstepladsen i gruppe A.
Ligesom herrerne er de danske kvinder videre til kvartfinalerne, efter at holdet tidligere i turneringen har slået Spanien og Malaysia.
Onsdag aften blev der trukket lod til kvartfinalerne, og Danmark skal op mod Japan i både Thomas og Uber Cup. Begge kvartfinaler spilles torsdag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie