Bakken Bears skal spille europæisk Final 4-stævne
Bakken Bears - her i en gammel pokalfejring - skal møde Bahcesehir Koleji i semifinalen i Fiba Europe Cup. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bakken Bears skal til efteråret spille Fiba Europe Cup færdigt som et Final 4-stævne på neutral bane.
Allerede i marts fik Bakken Bears vished om, at holdet fortsætter denne sæsons europæiske eventyr i Fiba Europe Cup til efteråret, da turneringens semifinaler og finaler på grund af coronavirus ikke kunne spilles færdig i dette forår.
Nu meddeler Det Internationale Basketballforbund (Fiba), at resten af turneringen skal afvikles som et Final 4-stævne på neutral grund, som man særligt kender det fra håndboldsporten.
Det blev besluttet på et møde i München, hvor der blev taget stilling til en lang række sæsonændringer og udsættelser på grund af den globale coronakrise.
De fire klubber mødes altså i én og samme by og spiller semifinaler og finale. Tidspunktet for afvikling er sat til september eller oktober 2020.
Det er endnu ikke afgjort, hvor kampene skal spilles. Fiba vil tage fat i de implicerede klubber og forbund for at få konkretiseret planerne, der forventes vedtaget endeligt i løbet af maj, skriver Danmarks Basketball Forbund (DBBF) på Facebook.
Bakken Bears skal i sin semifinale møde tyrkiske Bahcesehir Koleji, mens ligeledes tyrkiske Pinar Karsiyaka i den anden semifinale tørner sammen med Medi Bayreuth fra Tyskland.
Den danske sæson er allerede afblæst på grund af corona. Bakken Bears, der førte ligaen, blev tilkendt mesterskabet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned