Bakken Bears vinder snævert i Belgien
De hvidklædte Bakken-spillere slog i sidste uge Leicester i Champions League-kvalifikationen. Onsdag spillede Bakken i Belgien og vandt med 61-59. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Bakken Bears vandt ude med 61-59 i det første opgør mod Spirou Charleroi i Champions League-kvalifikationen.
Det aarhusianske basketballflagskib, Bakken Bears, jagter en plads i Champions League-gruppespillet, og holdet står fortsat med gode kort på hånden for at indfri den målsætning.
Onsdag aften vandt Bakken med 61-59 i Belgien mod Spirou Charleroi efter en tæt kamp.
Først mandag aften vidste Bakken, at holdet skulle en tur til Belgien frem for Israel, men den noget særprægede opladning satte umiddelbart ikke noget negativt præg på den danske indsats.
I den første halvdel af kampen var Bakken det bedste hold og førte flere gange med syv point.
Ved pausen førte Bakken med 29-27, men hjemmeholdet overtog føringen fra begyndelsen af tredje periode. Kortvarigt nåede Charlerois føring op på seks point, inden aarhusianerne med en god periode fik udlignet.
Bakken kom først foran igen, da der manglede 84 sekunder af opgøret og endte med at køre en snæver sejr hjem.
Darko Jukic og Michel Diouf var Bakkens to farligste spillere. Begge lavede 11 point i opgøret.
Der er returkamp lørdag i Vejlby-Risskov Hallen.
Den samlede vinder af Bakken-Charleroi skal møde spanske Murcia i den afgørende runde om en plads i Champions League-gruppespillet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned