Banelandsholdets hjemmebane bliver ikke vaccinationscenter
I februar vandt Danmark guld i holdforfølgelsesløb ved VM i banecykling. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ballerup Super Arena bliver ikke som frygtet taget i brug som vaccinationscenter. Cykelunion ånder lettet op.
Det danske landshold i banecykling bliver alligevel ikke hjemløs frem mod OL.
Ballerup Super Arena, banelandsholdets hjemmebane og træningscenter, bliver ikke taget i brug som vaccinationscenter i forbindelse med coronapandemien.
Det oplyser Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danmarks Cykle Union (DCU) i en fælles pressemeddelelse.
Det frygtede DCU ellers ville ske. Ifølge unionen ville det betyde, at de danske medaljechancer ved næste års OL i Tokyo ville blive hårdt ramt.
Men nu kan rytterne og DCU altså ånde lettet op.
- Vi er meget, meget lettede over, at der nu er truffet en beslutning om at bevare Ballerup Super Arena som træningsfacilitet, siger DCU-direktør Martin Elleberg Petersen i pressemeddelelsen.
- Vi er meget taknemmelige, og på vegne af alle i dansk cykelsport vil jeg gerne rette en stor tak til Ballerup Kommune, regionen, DIF og Team Danmark for en god og konstruktiv dialog.
- Alle er enige om, at de sundhedsfaglige hensyn er vigtigst, og vi har appelleret til at kigge på løsninger, hvor det sundhedsfaglige og banecyklingens fremtid kunne gå hånd i hånd.
Danmark stiller op med to gode bud på guldmedaljer i banecykling ved sommerlegene i Japan.
I februar vandt danskerne suverænt VM-guld i holdforfølgelsesløb, mens Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen lige så suverænt sejrede i parløb. Begge er OL-discipliner.
OL skulle oprindeligt være afviklet i sommeren 2020, men blev skubbet med et år på grund af coronapandemien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned