Barcelona bænker Messi i udekamp mod Juventus
Lionel Messi starter på bænken for første gang i sæsonen, når Barcelona spiller ude mod Juventus onsdag aften.
FC Barcelona har en sjældent god joker på bænken, når den spanske storklub onsdag aften møder Juventus i Champions League.
Argentineren Lionel Messi er således ikke at finde i Barcelonas startopstilling, men er blandt spaniernes syv reservespillere i Torino.
Messi var ikke med i kamptruppen i en pokalkamp mod Murcia, men bortset fra den kamp er han startet inde i samtlige kampe for Barcelona i denne sæson. Hans foreløbig 18 kampe har kastet 16 scoringer af sig.
Årsagen til, at han får et hvil, skal blandt andet ses i lyset af, at Barcelona ligger særdeles gunstigt til i gruppe D.
Med et point mod Juventus vinder Barcelona gruppen, og selv ved et nederlag vil Barcelona ligge nummer et inden sidste spillerunde, medmindre Juventus vinder større end 3-0, som var Barcelonas sejrscifre i det første opgør mellem mandskaberne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned