Barcelona henter konkurrent til Jordi Alba i Betis
Junior Firpo (i midten) scorede i sidste sæson mod Barcelona, som han nu skal spille for. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Josep Lago/Ritzau Scanpix
Real Betis må afgive venstrebacken Junior Firpo, der skifter til mesterklubben Barcelona på en femårig aftale.
Barcelona har endnu en gang haft tegnebogen fremme i dette transfervindue, og denne gang er det i Real Betis, catalonierne har handlet.
22-årige Junior Firpo, der både har spansk og dominikansk statsborgerskab, skifter således til den spanske mesterklub på en femårig aftale.
Det bekræfter FC Barcelona på sin hjemmeside, hvor det oplyses, at spilleren er hentet til en pris af 18 millioner euro svarende til 135 millioner kroner. Prisen kan stige til 224 millioner kroner, hvis forskellige delmål opfyldes.
Han blev født i Den Dominikanske Republik, men tog til Malaga som seksårig. Siden 2014 har han spillet i Sevilla-klubben Betis, som gav Firpo debut på førsteholdet i februar 2018.
Hurtigt tilspillede han sig en fast plads på Betis' hold og slog dermed den danske back Riza Durmisi af. Durmisi skiftede siden til italienske Lazio.
Tidligere på sommeren var Firpo desuden med til at vinde U21-EM med det spanske landshold.
I sidste sæson så Barcelona ved selvsyn, hvad Firpo kan bidrage med. Et af sine tre mål ligamål i sæsonen scorede han mod netop Barcelona, da Betis overraskende vandt 4-3 på Camp Nou i november sidste år.
Nu skal han tage kampen op med den spanske landsholdsback Jordi Alba i Barcelona, der har vundet Primera Division de seneste to sæsoner.
I venstrebackens kontrakt er der tilføjet en frikøbsklausul på 200 millioner euro - knap 1,5 milliarder kroner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned