Barcelona må undvære tysk målmand til Super Cup
Ter Stegen døjer med en forstrækning i venstre knæ. Han er dermed ude af første kamp i den spanske Super Cup.
Den spanske fodboldklub FC Barcelona må undvære målmand Marc-Andre ter Stegen, når mesterklubben søndag spiller mod Sevilla i den første kamp i den spanske Super Cup.
Den 24-årige målmand døjer med en forstrækning i ledbåndet i venstre knæ, som han pådrog sig under et træningspas torsdag.
- Han er ikke i stand til at spille i den første kamp i Sevilla på søndag, skriver Barcelona på sin hjemmeside.
Marc-Andre ter Stegen var en stor del af spaniernes Champions League-sæson i den forgangne sæson, hvor det blev til ti kampe.
Til gengæld var chilenske Claudio Bravo træner Luis Enriques foretrukne valg mellem stængerne i ligakampene.
Den spanske Super Cup spilles hvert år mellem vinderen af mesterskabet og vinderen af den spanske pokalturnering. Holdene møder hinanden to gange.
Ter Stegen var desuden med det tyske landshold til EM i Frankrig.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie