Barcelona shopper højreback inden transferstop
Douglas, til venstre, d. 6. november sidste år i en Copa Sudamericana-kamp i Colombia. Foto: Luis Benavides/AP/POLFOTO/arkiv
Luis Benavides/AP/POLFOTO/arkiv
Afløseren for Dani Alves har skrevet kontrakt med Barcelona. Han bliver dog endnu et år i sin nuværende klub.
De har måttet tænke kreativt og lidt frem i tiden i Barcelona, efter at det internationale fodboldforbund Fifa har frataget klubben retten til at handle i det kommende års to transfervinduer.
Det er formentlig derfor, at catalonierne allerede nu har skrevet en femårig kontrakt med den brasilianske højreback Douglas.
Barcelona har nemlig ikke tænkt sig at bruge den 24-årige forsvarsspiller i denne sæson, hvor han bliver i São Paulo, hvor han kommer fra.
Teknisk set foregår det bare ved, at han lejes ud til den brasilianske klub, selv om han altså har kontrakt med Barcelona.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har spillerne, hvis fulde navn er Douglas Pereira dos Santos, kostet fire millioner euro (svarende til knap 30 millioner kroner), og prisen kan stige med 1,5 millioner euro, hvis han slår igennem på holdet.
Douglas skal dog bestå et lægetjek, før handlen kan afsluttes endeligt.
Barcelona har anket afgørelsen fra Fifa til CAS og håber altså fortsat, at kendelsen kan blive omstødt.
Klubben blev frakendt retten til at handle spillere, fordi det blev konstateret, at klubben i 10 tilfælde havde overtrådt reglerne for kontrakter med spillere under 18 år.
Samtidig blev klubben idømt en bøde på 450.000 schweizerfrancs, svarende til næsten 2,8 millioner kroner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned