Barcelona-træner efter CL-exit: Det er forfærdeligt
Ernesto Valverde mente, at Liverpool kørte Barcelona over i Champions League-semifinalen.
Det skulle have været en ren ekspeditionssag for Barcelona. Foran 3-0 efter den første semifinale skulle finalepladsen i Champions League køres hjem mod Liverpool på Anfield.
Men tirsdag aften gik det meste galt for Barcelona. Holdet tabte 0-4 og røg ud med sammenlagt 3-4.
Det rystede træner Ernesto Valverde.
- Det er forfærdeligt. Vi er meget, meget kede af det. Vi vil gøre alt for at gøre vores fans glade, men i fodbold kan den slags ske. Vi har før haft smertefulde nederlag, siger Valverde ifølge uefa.com.
Liverpool kom foran ved Divock Origi efter syv minutter, og det vilde comeback lurede for alvor, da indskiftede Georginio Wijnaldum i begyndelsen af anden halvleg scorede to gange.
- De to hurtige mål rystede os. Vi blev kørt over og formåede ikke selv at komme på tavlen. Man må også bare rose Liverpool, siger træneren.
Det afgørende mål til 4-0 faldt med 11 minutter tilbage, da Barcelona-spillerne snorksov ved et hjørnespark, så Origi kunne score til 4-0.
- Vi forsøgte at stå lidt dybere, men det sluttede for os ved 0-4. Vi kunne ikke svare tilbage. Det er skrækkeligt for os og fansene.
- Vi må forsøge at vinde pokalfinalen og slutte sæsonen ordentligt af, men lige nu er vi helt væk, lyder det fra træneren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned