Der var frustrationer på Bernabéu, da Real Madrid havde besøg af ærkerivalerne fra FC Barcelona i topopgøret i Primera Division. For hjemmeholdet formåede ikke at få den revanche, de så kraftigt higede efter.
Det blev til en 2-0-sejr til favoritterne fra Barcelona, som dermed er et skridt nærmere mesterskabet med et tre points forspring til Real på andenpladsen og bare syv kampe igen i ligaen.
Det var Barcelonas stjernespillende angriber Lionel Messi, der satte første mål ind efter 33 minutter, og det blev også pausestillingen.
I anden halvleg fik Real Madrid tilkæmpet sig en del flere chancer end i de første 45 minutter. Men lige lidt hjalp det, for i 55. minut gjorde Barcelonas Pedro det til 2-0. Det blev hans første scoring i El Clasico nogensinde.
Barcelona havde flere gange chancen for at lukke kampen i midten af anden halvleg med et mål til 3-0, men det lod sig ikke gøre.
Reals største chance stod hollænderen Van der Vaart for, mens Raul i 85. minut så ud til at pynte på resultatet, da han headede bolden ind bag Barcelonas målmand. Dog blev målet annulleret, fordi en medspiller havde hånd på bolden.
Sidst de to hold mødtes i den spanske hovedstad for knap et år siden, ydmygede Barcelona Real Madrid med hele 6-2 foran et særdeles misfornøjet publikum. Og også i lørdagens kamp endte med pibekoncert og udvandring før tid fra hjemmebaneholdets tilskuere.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie