Baseballspiller tilslutter sig raceprotest i USA
Bruce Maxwell satte sig på knæ inden lørdagens baseballkamp, hvor hans hold, Oakland Athletics, mødte Texas Rangers. Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg
/ritzau/AP/Eric Risberg
Efter Donald Trumps fordømmelse af raceprotester satte Bruce Maxwell sig på knæ under nationalsangen.
Raceprotesterne fra farvede elitesportsudøvere i USA har nu også nået baseball.
Natten til søndag dansk tid fulgte Bruce Maxwell fra Oakland Athletics op som den første spiller fra Major League Baseball (MLB) på de protester, der blev startet af NFL-stjernen Colin Kaepernick, og siden spredte sig til flere spillere i NFL og basketball-ligaen NBA.
Den 26-årige afroamerikaner Bruce Maxwell satte sig på knæ under nationalsangen og holdt hånden på hjerte, mens holdkammeraten Mark Canha støttede ham med en hånd på skulderen.
- Alle ser sport, og alle elsker sport, og jeg synes, at det var det rette for mig at gøre, siger Maxwell ifølge AP.
Formålet med de stille protester er at sætte fokus på racemæssig ulighed i det amerikanske samfund og politivold over for sorte.
Bruce Maxwells bidrag til protesten kom i kølvandet på, at USA's præsident, Donald Trump, fordømmelse af den type af handlinger.
Trump sagde fredag aften under en tale, at spillere, der i præsidentens øjne viser disrespekt over for nationalsangen og det amerikanske flag, bør fyres af deres klubber.
Den udmelding blev besvaret med kritik fra organisationerne bag NFL og NBA.
Baseballklubben Oakland Athletics støtter også op Bruce Maxwells protest. Klubben skriver i en erklæring, at man står bag spillernes konstitutionelle rettigheder og retten til at ytre sig frit.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned