Bauke Mollema vinder hektisk udbryderetape i Touren
Bauke Mollema vandt søndagens etape i Touren efter flot solokørsel. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
/ritzau/AP/Peter Dejong
På en dag præget af et stort udbrud lykkedes det Bauke Mollema at tage sin første etapesejr i Touren.
Chris Froome (Sky) kan holde hviledag i den gule førertrøje, men konkurrenterne har ikke opgivet at slå sprækker i den tredobbelte Tour de France-vinders forsvarsværk.
Froome blev angrebet igen og igen på en hektisk 15. etape, som Trek-rytteren Bauke Mollema vandt på kraftfuld solokørsel efter at være stukket af fra en gruppe medudbrydere.
Etapen blev som ventet præget af et stort udbrud, der fik lov at køre væk, og derfor blev løbet reelt splittet i to.
Forrest handlede det om etapesejren, mens der var endnu større spektakel i favoritgruppen omkring seks minutter længere tilbage på ruten.
Ikke mindst, da Romain Bardets AG2R-hold iscenesatte en storstilet offensiv, der bragte Froome i vanskeligheder, også fordi briten i førertrøjen punkterede på et kritisk tidspunkt.
På de sidste 40 kilometer måtte Froome bruge mange kræfter på at forsvare sig, og man bemærker, at han ikke neutraliserer rivalernes forceringer med samme lethed som tidligere.
Hverken Froome eller nogle af de øvrige klassementfolk formåede at indhente Dan Martin, der stak af og trampede sig til 14 værdifulde sekunder i en kraftudladning på de sidste kilometer.
Helt skævt gik det til gengæld for Nairo Quintana (Movistar), der tidligt måtte slippe taget i favoritgruppen og mistede næsten fire minutter.
Da den knækkede colombianer trillede i mål, havde Bauke Mollemas sejrsfest allerede været i gang i ti minutter.
Hollænderens vandt sin første etapesejr i Tour de France, hvor han tidligere i karrieren er sluttet som nummer seks og syv i det samlede klassement.
Det afgørende angreb blev sat ind på nedkørslen fra dagens sidste kategori 1-stigning. Her knækkede Mollema blandt andre Warren Barguil, der indtil da havde været etapens mest iøjnefaldende profil.
Touren holder hviledag mandag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie