Det er ikke venlige ord, Bayern München-præsident Uli Hoeness sender i retning af den fyrede træner Louis van Gaal, der mistede sit job søndag.
Hollænderen må finde sig i, at Hoeness blandt andet kalder ham en sand "lyseslukker".
- Succes er en ting, morskab noget andet. Men der har ikke været noget morskab i denne klub i lang tid. Ikke blandt ledelsen og ikke blandt spillerne. Idéen om, at spillerne bakkede træneren op, er allerede et eventyr, siger præsidenten.
Hoeness peger især på én ting, der fik ledelsen til at kigge skævt til van Gaal, som blev fyret på grund af dårlige resultater, der betyder, at Bayern måske misser Champions League til næste sæson.
Hollænderen skulle aldrig have sat den rutinerede målmand Hans-Jörg Butt på bænken i løbet af sæsonen og erstattet ham med urutinerede Thomas Kraft.
- Hele lortet begyndte, da Hans-Jörg skulle erstattes i målet. Bestyrelsen gentog flere gange over for van Gaal om at lade være med at sætte ham af, men han gjorde det alligevel. Han lærte intet fra den sag, og det førte til total kaos i forsvaret, siger Hoeness.
Van Gaal førte i sidste sæson Bayern til både det tyske mesterskab og pokaltitlen samt en finaleplads i Champions League. I denne sæson har Bayern ikke længere mulighed for at vinde noget.
Lørdagens 1-1-kamp på udebane mod Nürnberg blev van Gaals sidste som Bayern-træner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned