Bayern-boss varsler indkøb efter stjerneafgange
Bayern München-præsident Uli Hoeness (til venstre) var lørdag med til at sige pænt farvel til Arjen Robben, Franck Ribery og Rafinha. Foto: Andreas Gebert/Reuters
Andreas Gebert/Reuters
Der bliver ikke slået flere transferrekorder i år, men pengepungen åbnes op i Bayern München til sommer.
Bayern München vinker farvel til kantspillerne Arjen Robben og Franck Ribery samt backen Rafinha efter denne sæson.
Ribery har været 12 år i den sydtyske storklub, mens Robben har været der i 10 år.
Lige nu ser det også ud til, at den offensive midtbanespiller James Rodríguez skal tilbage til Real Madrid efter endt lejemål.
Det betyder, at det nykårede tyske mesterhold, som lørdag vandt Bundesligaen for syvende gang i træk og 29. gang i alt, skal ud og handle ind til sommer.
Det fortæller Bayern-præsident Uli Hoeness, men han understreger, at klubben ikke kommer til at slå transferrekord igen.
- Vi spiller ikke Matador, vi er en fodboldklub, siger Hoeness ifølge AFP.
Han henviser til, at klubben hentede den franske VM-guldvinder og venstreback Lucas Hernández i Atlético Madrid for 80 millioner euro i marts.
Desuden købte Bayern München også Stuttgart-højrebacken Benjamin Pavard, som også er fransk VM-guldvinder, for 35 millioner euro i januar.
- Vi har nået 80 millioner-grænsen, og jeg tror ikke, vi vil overgå den, siger Hoeness.
Tidligere har han sagt, at Bayern ikke er færdig med at handle i det, han kalder "den største investeringsplan i vores historie".
- Vi vil bestemt ikke stoppe med at foretage ændringer på vores hold, og vi fortsætte med at handle, siger Hoeness.
Bayern München skal på lørdag spille tysk pokalfinale mod RB Leipzig i Berlin.
Der har været rygter om, at Bayern-træner Robert Kovac skulle udskiftes efter denne sæson.
Men ifølge Kovac kommer det ikke til at ske.
- Jeg er overbevist om, at jeg fortsætter, siger Kovac, der fortæller, at han har været i kontakt om sagen med den øverste ledelse.
- Jeg har talt med mine chefer, og jeg tror, at jeg har forstået dem korrekt, lyder det fra Kovac, som har kontrakt to år endnu.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned