Bayern køber ind i Roma: Højbjerg får ny holdkammerat
Bayern München forstærker forsvaret med den marokkanske landsholdsspiller Mehdi Benatia, der er hentet i AS Roma.
Italienske medier skriver, at den tyske mesterklub har betalt 220 millioner kroner for nyindkøbet. Beløbet er dog ikke bekræftet fra officielt hold.
27-årige Benatia er sandsynligvis udset som afløser for Javi Martinez, der er ude med en langtidsskade.
Bayern München, som har danske Pierre-Emile Højbjerg i truppen, døjer i øjeblikket med flere skader hos defensive nøglespillere. Ud over Javi Martinez er også den brasilianske højreback Rafinha skadet.
Marokkanske Benatia udgjorde i sidste sæson en stærk forsvarsduo i Roma med brasilianske Leandro Castan. Romerne sluttede på andenpladsen efter Juventus.
Benatia kom dog på kant med ledelsen i sin italienske klub, da han offentligt kritiserede den for at have brudt et løfte om en lønforhøjelse.
Nyindkøbet startede sin karriere i de lavere franske fodboldrækker, inden han via Udinese havnede i Roma.
Mehdi Benatia, der har optrådt 31 gange for Marokkos landshold, har fået en kontrakt af fem års varighed. Han mangler dog endnu at gennemgå et lægetjek. Det vil ske inden for de kommende dage.
Bayern åbnede i fredags Bundesligaen med en 2-1-sejr over Wolfsburg. På lørdag venter Schalke på udebane.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned