Bayern lider første nederlag i Bundesligaen
Bayern München led sæsonens første pointtab i Bundesligaen, da det sydtyske storhold søndag aften højst overraskende tabte 1-2 hjemme til Bayer Leverkusen.
Det var Leverkusens tyske landsholdsangriber Stefan Kiessling, der fem minutter før pausen bragte gæsterne foran 1-0 på Allianz Arena.
Hjemmeholdet pressede hårdt på i anden halvleg, men Leverkusens 20-årige tyske målmand Bernd Leno leverede adskillige store redninger.
Et kvarter før tid lykkedes det dog Bayern Münchens kroatiske angriber Mario Mandukic med et flot hovedstød at passere målmanden og udligne til 1-1.
Og bedst som det lå i luften, at hjemmeholdet skulle tage alle tre point, slog Leverkusens indskiftede Sidney Sam til tre minutter før tid og sikrede udeholdet en overraskende sejr.
Tidligere på dagen vandt Stuttgart 2-1 hjemme over Eintracht Frankfurt. Vedad Ibisevic blev matchvinder syv minutter før tid. William Kvist spillede hele kampen for hjemmeholdet.
Borussia Mönchengladbach vendte 0-2 til en 3-2-sejr ude over Hannover 96.
Bayern München ligger trods nederlaget fortsat på førstepladsen i Bundesligaen. Sydtyskerne har fire point ned til Schalke 04.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie