Bayern München-træner er urokkelig trods mange skader
Vincent Kompany må se bort fra en håndfuld normale startere i opgøret mod Inter. Foto: Angelika Warmuth/Reuters
Bayern München mangler en stribe profiler til sit møde med Inter, men ambitionerne er intakte.
Omkring en håndfuld normale startere mangler for Bayern München, når det tirsdag går løs i første kvartfinale mod Inter i Champions League.
Men cheftræner Vincent Kompany er urokkelig i sin tro på succes.
- De tilgængelige spillere kommer til at gøre deres bedste. De har trænet på topniveau og kommer til at yde et bidrag.
- Jeg har tillid til disse spillere. Jeg vil ikke brokke mig, og jeg vil ikke ændre på vores mål eller mine strategier. De, der spiller, er på 100 procent, og derfor har de min tillid, siger Kompany ifølge nyhedsbureauet AFP.
Bayern mangler folk i alle kæder.
Keeper Manuel Neuer, forsvarsspillerne Alphonso Davies og Dayot Upamecano, midtbanespilleren Aleksandar Pavlovic samt offensivspillerne Kingsley Coman og Jamal Musiala er blandt de fraværende.
Men sydtyskerne har en bred trup, og gæsterne er også ramt af fravær, påpeger Inter-træner Simone Inzaghi.
- Musiala er en af de bedste spillere i verden. Det er hårdt for dem at undvære ham.
- Men det siger meget om Bayerns trup, at Serge Gnabry eller Thomas Müller kan erstatte ham, siger Inzaghi ifølge AFP og kalder Bayern en af turneringens favoritter sammen med Real Madrid.
Inter mangler blandt andre backen Denzel Dumfries og midtbanespilleren Piotr Zielinski, og i forsvaret er Alessandro Bastoni og Federico Dimarco tvivlsomme.
- Bastoni er mere ja end nej, og Dimarco er mere nej end ja, lyder status fra cheftræneren.
Ud over Bayern og Inter dyster også Arsenal og Real Madrid tirsdag.
Onsdag gælder det Barcelona-Dortmund og Paris Saint-Germain-Aston Villa.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned