I en yderst skarp formuleret pressemeddelelse benægter klubben onsdag alle spekulationer om, at Heynckes job er truet på grund af dårlige resultater på det seneste.
- De ansvarlige for Bayern München fordømmer denne oprørende medie-spekulation, som ikke er baseret på faktiske forhold, i de stærkest mulige vendinger, hedder det i erklæringen.
Klubben nøjes ikke blot med at afvise rygterne, men nævner muligheden for at sagsøge medierne.
- Vi protesterer mod denne form for sladder-journalistik, som vi vil undersøge juridisk og skride ind over for, står der i meddelelsen, som slår fast, at "Bayern München har den størst tænkelige tillid til Jupp Heynckes og hans arbejde."
Bayern er placeret på andenpladsen i Bundesligaen, men har på det seneste ikke kunne holde trit med Borussia Dortmund, som har syv point mere end Bayern.
I weekenden blev det til nederlag mod Bayer Leverkusen på 0-2, og også i Champions League kniber det i øjeblikket for Bayern, som tabte 0-1 på udebane til FC Basel i den første ottendedelsfinale. Returkampen spilles i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned