Bayern-træner: Nederlaget vælter os ikke
Foto: Christof Stache /Scanpix
Christof Stache /Scanpix
For første gang i årets bundesligasæson gik Bayern München ikke fra en kamp som vindere, da det søndag aften blev til et overraskende hjemmebanenederlag på 1-2 til Bayer Leverkusen.
Bayern München havde inden nederlaget vundet otte bundesligakampe i træk. Men det sydtyske storhold lader sig ikke ryste af en enkelt svipser.
- Nederlaget vælter os ikke. Vi tager dog lektien med fra kampen, siger træner Jupp Heynckes til klubbens hjemmeside.
- Når man spiller mod et Leverkusen-mandskab, der er så fremragende i kontraspillet, må man holde et højte tempo i 90 minutter. Det gjorde vi ikke.
- Vi formåede heller ikke at omsætte vores overtag til mål. Dog har vi stadig et komfortabelt forspring i den samlede stilling, lyder det fra Bayern-træneren.
Anfører Philipp Lahm lod sig heller ikke slå ud af kampen, der blev afgjort af Leverkusens Sidney Sam tre minutter før slutfløjt.
- Leverkusens sejr var ikke ufortjent, når de scorede to mål mod os. Vi kom bagud 0-1 på et dumt mål. Derfra arbejdede vi os frem til 1-1, og så fik de et lige så dumt mål til 1-2.
- Det lykkedes os ikke at tage et point med fra kampen. Måske burde vi have været tilfredse med et point, men holdet ville så gerne vinde, siger Philipp Lahm.
Bayern München fører stadig Bundesligaen. Storholdet har fire point ned til Schalke 04 på andenpladsen. Leverkusen er nu på femtepladsen, ni point efter Bayern München.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned