David Beckham har udtrykt ønske om at spille for en europæisk klub i foråret og i den forbindelse sagt, at kun hans tidligere arbejdsgiver Manchester United er aktuel for ham i England.
Men det kommer ikke til at ske for 35-årige Beckham, der er blevet for gammel.
- Jeg tror ikke, at det bliver aktuelt med tanke på Davids alder. Jeg har vist aldrig hentet en så gammel spiller, siger United-manager Alex Ferguson.
Trods sin fremskredne alder så har Beckham, der i øjeblikket er tilknyttet amerikanske Los Angeles Galaxy, fortsat store ambitioner.
Tidligere på ugen fortalte Beckham, at han drømmer om at vende tilbage for Englands landshold.
Og måske er det alligevel ikke helt umuligt at få en kontrakt hos United, for Ferguson har åbenbart glemt, at han tre gange tidligere har hentet spillere til klubben, der var på samme alder som Beckham.
Franske Laurent Blanc blev i sin tid købt af United, da han var 35 år. Svenske Henrik "Henke" Larsen var 35, da han for få sæsoner siden indgik en lejeaftale, mens Andy Goram var 36 år, da han kom til klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie