Bendtner-løse Wolfsburg leger sig i pokalfinale
Nicklas Bendtner sad på bænken for Wolfsburg, som sikkert besejrede pokaldræberne fra Arminia Bielefeld.
Semifinalen blev endestationen for årets tyske pokalsensation Arminia Bielefeld, som måtte strække gevær mod Nicklas Bendtners Wolfsburg, der sejrede med 4-0.
Danskeren måtte overvære hele kampen fra bænken, men herfra kunne han se holdkammeraterne styre sikkert mod finalen allerede tidligt i kampen.
Efter bare otte minutters spil bragte Maximilian Arnold gæsterne fra Wolfsburg i front, og allerede inden pausen blev pusten taget fra Bielefeld.
Efter 32 minutter gjorde Luiz Gustavo det til 2-0 på hovedstød, og dermed var det i den grad op ad bakke for Bielefeld, som hele vejen rundt var overmatchet.
Det undertippede hold fra Tysklands tredjebedste række havde på vejen til semifinalen sendt bundesligaholdene Werder Bremen, Hertha Berlin og Borussia Mönchengladbach ud, men mod Wolfsburg kunne holdet ikke være med.
Og det blev ikke bedre efter pausen. Tværtimod. Efter bare 10 minutter havde Ivan Perisic og Maximilian Arnold sørget for 4-0, og ydmygelsen var godt i gang.
Wolfsburg gik dog på automatpilot, da spændingen var taget ud af opgøret, og derfor endte det ikke helt galt for det undertippede hjemmehold.
Bielefeld formåede at lukke ned i resten af kampen, men Wolfsburg stryger sikkert i den tyske pokalfinale.
I finalen skal Wolfsburg møde Borussia Dortmund, som tirsdag sendte Bayern München ud efter straffesparkskonkurrence, hvor sidstnævnte brændte de fire første spark.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned